Hoppa över till innehåll
6 gode tips til at komme godt igang med skitouring - Steep & Deep

6 gode tips til at komme godt igang med skitouring

Hos Blacksnow elsker vi at skitoure. Skitouring giver mulighed for at kombinere fantastisk skiløb med fantastiske naturoplevelser. Du kommer ud, hvor ikke mange andre skiløbere kommer. Dermed får du bedre sne. Og så får du lov til at stå på fjerne bjergtoppe sammen med dine bedste venner. What’s not to like? Her får du 6 gode tips til at komme godt i gang med skitouring.

6 HURTIGE TIPS TIL SKITOURING

De følgende tips, står ikke efter nogen specifik rangorden. De er blot sorteret efter, hvordan vi er kommet i tanke om gode råd til skitouring.

  1. Glid dine fødder langs sneen overflade i stedet for at løfte skiene hver gang. Derved sparer du kræfter hver gang du tager et skridt og gør din skitouring endnu hurtigere. En bonus er at du ved at spare kræfter på vejen op, har flere kræfter til det vigtige; nedfarten.
  2. Når din opstigning bliver stejl, eller du begynder at glide baglæns skal du holde vægten på dine hæle for at skabe bedre greb mellem klatreskind og sne. Stå helt oprejst og tænk på at “trække dine tæer”. Det er ikke intuitivt for de fleste, men tro mig, det virker!
  3. Hold vinklen på din rute moderat og konsistent når det er muligt. Som en tommelfingerregel forsøger vi altid at undgå at bruge den højeste klatreindstilling. Derved kommer du helt automatisk til at gå mindre stejlt.
  4. Hvis du følger efter en anden, bliv i klatresporet (skintracket) og tage din tur med at bryde spor når frontmanden bliver træt.
  5. Brug dine klatreindstillinger på bagbindingen når det bliver stejlt. Det lægger mindre pres på dine baglår og hjælper til at lægge mere vægt på bagenden af skien, hvilket giver bedre greb.
  6. Træn dine kickturns (Tips til et godt Kick Turn). Start med at øve dem på mere fladt terræn og bevæg dig gradvist op i stejlere terræn. Et kickturn i stejlt terræn med pudder er en prøvelse for balance og tålmodighed. Men stadig meget hurtigere end at bootpacke!
  7. Hvis du skal skifte fra touring til skimode i dyb sne, så er det nemmeste, hvis du laver en platform ved at trampe sneen flad med dine ski. Derefter tager du kun en ski af ad gangen, for hele tiden at være sikker på at have en god og stabil platform.

Skitouring

Vil du hellere se vores videoguides kan du se vores skitouring guide videoer ved at følge linksene herunder:

  • Skitouring Hacks #1
  • Skitouring Hacks #2

Jeg håber at disse tips, vil gøre det lidt nemmere for dig at komme godt igang med skitouring. Jeg kan garantere dig at det vil åbne en helt ny verden af skiløb for dig. Alle ovenstående tips gør sig naturligvis også gældende for splitboarding.

Föregående artikel Top 5: Drømmedestinationer til skiferien!

Skriv en kommentar

Kommentarer måste godkännas innan de visas

* Obligatoriska fält