Hoppa över till innehåll
VORES TELEFONLINIE ER NEDE, DERFOR RING TIL TLF. NR.: +45 20 70 72 81
VORES TELEFONLINIE ER NEDE, DERFOR RING TIL TLF. NR.: +45 20 70 72 81
Valg af ski – Vælg de rigtige ski - Steep & Deep

Valg af ski – Vælg de rigtige ski

Leder du efter nye ski, så er det vigtigt at vælge et par ski, som passer til dit niveau, brug og ønsker. Her får du vores guide til valg af ski, så du kan vælge dit ski, som passer bedst til dig.

Skitype

Først og fremmest så bør du vælge den type ski, som passer til den type skiløb, som du ønsker at køre. Vil du køre park, skal du lede efter en twintip. Vil du køre offpiste, skal du på udkig efter en offpiste ski osv. Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvor og hvad du vil køre når du er afsted på skiferie. Det vil gøre det nemmere at vælge et par ski som passer til dig og som du vil blive glad for.

Vælg den rigtige ski

Herunder vil vi gennemgå, hvilken type ski med givne specifikationer, som du skal vælge hvis du kører et givet terræn eller en given kombination. Der er en flydende overgang mellem de forskellige typer ski, så dette skal kun bruges som en vejledning eller hjælp til valg af ski.

Piste

Kører du udelukkende eller næsten kun piste, så er der ingen tvivl om at du skal kigge efter en carving ski. En carving ski, vil give dig den bedste oplevelse ved kørsel på pisten. Ingen anden skitype giver samme oplevelse af at carve ned i pisten og blive skudt ud af svinget igen.

Park

Hvis dit mål er at udvikle dig i snowparken eller bare prøve kræfter med boxe og rails, så skal du kigge efter en twintip eller freestyle ski. Så kan du lande baglæns, har forstærkede kanter og generelt en ski, som er optimeret til at køre i snowparken. En twintip ski er valget her!

line-freestyle

 

Offpiste

Vil du fokusere på at køre pudder, så bliver det ikke nemmere eller sjovere end med et par offpiste ski. Til offpiste vil et par brede planker give dig langt flere muligheder for lege rundt og bruge terrænet til at blive en bedre skiløber. Du kan også godt køre offpiste på et par smalle ski, men det er langt sjovere på et par bredere planker.

Piste/Park

Vil du gerne prøve kræfter med snowparken, men samtidigt kunne køre hele dage på pisten med venner eller familien? Så bør du kigge efter en stivere twintip ski, med traditionel camber og et godt sidecut. Samtidigt kan du overveje at placere bindingen længere tilbage på skien, for at få en mere traditionel fornemmelse og bedre performance på pisten. Med en sådan twintip ski, kan du både carve hårdt på pisten, samtidigt med at du kan lære nye tricks i snowparken.

Park/Offpiste

Et par all mountain twintip er valget her. Det du skal kigge efter er en bredere twintip ski, med early rise eller rocker i både tip og tail. Omkring 100 mm under foden vil være et glimrende valg, kan dog også godt være smallere. Et blødere flex vil også være at foretrække for at give skien ekstra opdrift i pudder.

faction-twintip-freeride

 

Piste/Offpiste

Bruger du det meste af tiden på piste eller offpisten, så skal du kigge i retning af mere traditionelle all mountain ski. Dvs. at du skal kigge efter en bredere ski, mellem 90 og 105 mm under foden, alt afhængigt af din fordeling og ønsker. Camber under foden, rocker i tip og en stivere tail. Det vil gøre at skien performer godt på pisten, samtidigt med at den kan shredde over hele bjerget.

Valg af ski - Niveau

Vær også opmærksom på eget niveau ved valg af ski. Alle skiproducenter er gode til at oplyse til hvilket niveau skien passer, det er dog meget vejledende. Men som tommelfingerregel, så vil en stivere ski være mere passende for øvede eller ekspertskiløbere, mens en blødere ski er bedre, og sjovere, for mere begynder.

Rocker i ski

Den nye teknologi rocker, hvor skien bøjer opad i stedet for den traditionelle camber, hvor skien bøjer nedad, gør også en ski nemmere at styre og få til at få på kant.

Vælg de rigtige ski

Vi håber at du er blevet klogere på valg af ski og kunne bruge vores guide til at nærme dig, hvilke ski der er de rigtige for dig. Skiferien bliver langt sjovere, med et par ski som passer til dig og dit skiløb.

Föregående artikel Sådan tjekker du om din lavinebipper virker!

Skriv en kommentar

Kommentarer måste godkännas innan de visas

* Obligatoriska fält