Hoppa över till innehåll
VORES TELEFONLINIE ER NEDE, DERFOR RING TIL TLF. NR.: +45 20 70 72 81
VORES TELEFONLINIE ER NEDE, DERFOR RING TIL TLF. NR.: +45 20 70 72 81
Hvornår skal jeg udskifte min skihjelm? - Steep & Deep

Hvornår skal jeg udskifte min skihjelm?

I den følgende artikel vil vi forsøge at svare på spørgsmålet: “Hvornår skal jeg udskifte min skihjelm?”. Det er et spørgsmål, som vi tit får og som vi gerne vil hjælpe dig med at finde svar på. Derfor har vi fundet svaret hos nogle af de førende producenter af skihjelme i verden.

Gode råd til hvornår du bør købe ny skihjelm

Der findes forskellige typer skihjelme på markedet, og tidspunktet for udskiftning kan variere efter, hvilken type skihjelm det er. Her får du lidt tommelfingerregler og gode råd til, hvornår du bør købe ny skihjelm. Efterfølgende vil der blive knyttet kommentarer til de gode råd, som vi kommer med.

  • Er din skihjelm mere end 5 år gammel? Så skal den skiftes ud.
  • Har hjelmen tydelige skader eller buler? Så skal den skiftes ud
  • Er din hjelm ikke sikkerhedsgodkendt? Så skal den skiftes ud

Mere end 5 år gammel?

De fleste skiproducenter anbefaler at du udskifter din hjelm efter 2-5 års brug for maksimal performance. Samme anbefaling gælder for alt andet ski- og snowboardudstyr. Selvom det ikke bliver brugt størstedelen af året, så bliver materialerne slidt af brug og alder.

Tydelige skader eller buler

Tidligere skulle skihjelme i realiteten udskiftes efter hvert eneste stød eller slag. Det var fordi materialet som blev brugt i hjelmen blev komprimeret og presset sammen ved et slag, hvorfor det ikke længere kunne leve op til sikkerhedsgodkendelsen. Med de nyere og mere avancerede materialer er dette ikke længere tilfældet, men hvis du har taget et så hårdt slag til skihjelmen at der er en tydelig bule eller at der er tydelige skader på hjelmen, så bør du skifte den ud. Det vil også betyde at sikkerheden ikke længere er optimal.

Xavier De Le Rue Helmet

Xavier de la Rue giver et godt eksempel på hvorfor man skal køre med hjelm, og hvornår den bør udskiftes

Manglende sikkerhedsgodkendelse

Vi har altid anbefalet at du kun vælger skihjelme, som er sikkerhedsgodkendt til actionsport. Det er vi ikke alene om, FDM anbefaler også kun at købe en skihjelm med den officielle sikkerhedsgodkendelse. Den godkendelse, som du skal kigge efter er: CE EN 1077. På Blacksnow finder du derfor kun skihjelme, som lever op til Europæiske sikkerhedscertificering.

 

Föregående artikel Når uheldet er ude – Guide til forsikring på skiferien
Nästa artikel Oakley Prizm React – Ny linse fra Oakley

Kommentarer

Benny Petersen - september 8, 2023

Jeg har en sort Alpina skihjelm som er blevet mega klistret, hvad kan jeg rense den med ???

Skriv en kommentar

Kommentarer måste godkännas innan de visas

* Obligatoriska fält