Hoppa över till innehåll
Lavinesikkerhed III: Sådan håndterer du lavinefare (Eksperternes tips) - Steep & Deep

Lavinesikkerhed III: Sådan håndterer du lavinefare (Eksperternes tips)

Hver eneste gang du bevæger dig udenfor pisten, udsætter du dig selv for lavinefare. Uanset om du kun lige kører udenfor pisten, eller hvis du går “all in” og tager på længere skitouring missioner, så har du brug for at vide, hvad du laver og hvordan du håndterer den givne lavinefare på dagen.

Det her er tredje og sidste artikel i vores serie om lavinesikkerhed...

I dag får du:

  • Eksperternes tips til at håndtere lavinefare
  • De 5 røde flag: Sådan læser du lavineadvarslerne
  • Redningsguide: Hvis uheldet er ude

OBS: Har du spørgsmål til artiklen, skal du ikke tøve med at skrive en kommentar under artiklen. Der sidder måske andre og spekulerer på præcis det samme.

Eksperternes tips - Sådan håndterer du lavinefare

Hvis du har læst Lavinesikkerhed part I, så ved du, at der er mange velmenende (men dårlige) råd samt myter, når det kommer til laviner og lavinesikkerhed. Vi har derfor spurgt 3 eksperter, om de ikke vil komme med 3 skarpe tips, så du ved, hvad der er op og ned, inden du bevæger dig ud i offpisten…

Her kommer eksperternes tips:

Lavineekspert: Kurt Winkler

Hvad er dit bedste råd til nye offpist skiers og snowboardere?

“Learn from the old hands. To leave the ski runs with a clear conscience, you need avalanche training and experience. Never forget to inform yourself about the current avalanche situation and carry emergency equipment with you.”

Hvad er den mest almindelige fejl, folk begår i offpisten?

“Unfortunately, I can't tell you the big mistake, there are simply too many factors that contribute to avalanche accidents. But don't think of yourself as immortal, because avalanches are incredibly fast and strong. Question your decisions and don't think that everything was safe just because nothing happened. Maybe you just got lucky again.”

Hvordan kommer man i gang, når man gerne vil lære mere om lavinesikkerhed?

“Visit avalanche courses, outside in the snow, under expert guidance. This applies not only to beginners, but also to the experienced, because you have never finished learning. In good avalanche courses you will not only learn about rescue, but also a lot about snow, avalanches and human behaviour.”

Faktaboks: Kurt Winkler

Skilærer: Jens Borgnæs

Hvad er dit bedste råd til nye offpiste skiere og snowboardere?

“Det må være altid at køre med eget nyt sikkerhedsudstyr (bipper-skovl-sonde-førstehjælp-Airbag) og at være fortrolig med at bruge det.”

Hvad er den mest almindelige fejl, folk begår i lavineterræn?

“Der er alt for mange som overser åbenlyse faretegn i terrænet. Det kan have flere årsager og kan skyldes over-entusiasme, mangel på viden eller uopmærksomhed. Desto mere viden du har, desto bedre bliver du til at spotte faretegn, både de åbenlyse og de mere skjulte.”

Hvad er din bedste anbefaling til at lære om lavinesikkerhed?

“Det kan ikke siges for mange gange. Få nu tilmeldt jer de kurser, der bliver tilbudt rundt omkring på skiskolerne. Her er der både mulighed for at deltage i praktisk og teoretiske kurser, hvor der bliver undervist i sne- og lavinekundskab, turplanlægning/turføring, uheldsadfærd og meteorologi…”

Danske Jens Borgnæs uddaner skiinstruktører og er lavineekspert

Bjergguide: Tobias Granath

Hvad er dit bedste råd til nye skiers og snowboardere?

“Take an avalanche course! And off course, never ski alone, ski in groups and make sure that everyone has knowledge about skiing in the back-country and use of the equipment. Transceiver, probe and shovel have been standard for many years. Now the airbag starts to be more and more standard. Always bring skins. If not you will not be able to help your friend if he’s buried 100 meters above you in waist deep snow.”

Hvad er den mest almindelige fejl, folk begår i lavineterræn?

“Skiers are overexcited in powder conditions and looses their head. They forget about group and terrain management for example. And I almost never see amateurs freeriders make a transceiver test before skiing in the back-country.”

Hvad er din bedste anbefaling til at lære om lavinesikkerhed?

“Again...Take an avalanche course! And book a guide. Even if you’re experienced you will learn a lot from them who work in the mountains everday.”

Tobias Granath er bjergguide i offpist mekkaet Engelberg

Hvad går igen i deres anbefalinger?

I anbefalingerne fra eksperterne er der flere ting, som går igen. De her folk er ikke blevet eksperter uden grund. De har tilbragt uendeligt mange timer i lavineterræn. Sammen med begyndere, øvede og andre eksperter. Det er derfor vigtigt at lytte, når de siger noget. I det følgende forsøgt at samle de punkter, som er fælles for deres anbefalinger.

TIP: Vi har fået endnu flere eksperter til at komme med deres tips. Læs dem ved at følge linket til flere eksperttips om lavinesikkerhed.

Fælles for alle eksperterne er, at de anbefaler, at du tager dig tiden til at tage et eller flere kurser i lavinesikkerhed. De henviser til et af de mange lavinekurser, som du kan tages rundt om i bjergene i Europa, hvor du på nærmeste hold kan lære fra lavineeksperter.

Derudover er det også gennemgående, at de anbefaler at tage ud med mere erfarne offpiste skiere eller snowboardere. Dette kan både være en guide, eller det kan være venner eller bekendte, som har brugt mere tid i offpisten end dig selv. Dermed kan du få hands-on erfaring gennem at iagttage og spørge de mere erfarne om, hvad det er, de kigger efter og vurderer i sneen og terrænet.

Hvordan læser du lavineadvarsler?

Lavineadvarsler bruges til at give dig et overblik over lavinefaren i det skiområde, som du befinder dig i. Advarslen er baseret på målinger fra målestationer, som er placeret rundt om i bjergene. De giver tilbagemeldinger på sne, vind, temperaturer og flere andre målinger. Derudover så er der hver dag en gruppe mennesker, som tager ud og graver sneprofiler for at kunne give en mere dybdegående analyse af det givne snelag.

 

"At læse lavineadvarslen hver dag, er rigtigt god lavineundervisning i sig selv, da den fortæller hvad eksperterne er opmærksomme på, hvilke elementer de ligger vægt på – og hvilken indflydelse det bør have på dine beslutninger"

 

Hvad betyder tallene?

Fareniveauet, som er den helt generelle advarsel omkring lavinefaren, bruges til at forklare snelagets stabilitet. Fareniveauet forklares med tallene 1-5. For at få det optimale ud af den generelle information, skal fareniveauet kombineres med den øvrige information omkring snelaget, som også gives i lavineadvarslen.

Følg linket og find en komplet guide til at læse lavineadvarsler i hele verden.

1 - Low: Snelaget er er velkonsolideret og er generelt stabilt.

2 - Moderate: Snelaget er kun moderat velkonsolideret på nogle stejle bjergsider, derudover generelt velkonsolideret.

3 - Considerable: Snelaget er moderat til dårligt konsolideret på mange stejle bjergsider.

4 - High: Snelaget er dårligt konsolideret på de fleste stejle bjergsider.

5 - Very High: Snelaget er dårligt konsolideret og generelt højst ustabilt.

NOTE: Med "stejl bjergside" henvises til bjergsider med en hældning på mere end 30 grader. Slab-laviner kan ske på bjergsider, som er stejlere end 30 grader. Til sammenligning er de stejleste sorte pister i verden omkring 35 grader.

De fem røde flag

De fem røde flag er en samling af observationer, som du kan gøre, når du er ude på bjerget, for at vurdere den lokale lavinefare og hermed vælge det rette terræn på dagen. Dette er min personlige favorit-metode til at vurdere den lokale lavinefare på dagen, men også mens du er i offpisten.

Der flere flere andre gode værktøjer til at vurdere den lokale lavinefare. Følg linket og læs vores artikel om flere gode metoder til at håndtere lavinefare. Her får du også vores bedste tip til sikkerhed i offpisten!

Vores anbefaling: Kend de fem røde flag på rygraden og sørg for altid at holde øje med terræn, sne og vejr, med basis i de fem røde flag. Det vil hjælpe dig til at tage de bedste beslutninger.

Her kommer de så:

Ny sne: Er der faldet ny sne i løbet af de sidste 24 timer, og i givet fald, hvor meget?

Vind: Har eller er vinden stærk, så vil der have været transport af sne. Vind er den absolut hurtigste transportør af sne. Notér også, hvilken retning vinden kommer fra ved at tjekke vejrudsigten eller se på bjergkammen og se om der blæser sne eller skyer rundt om bjergtoppene og –kammene.

Knækkende sne og "Whoompf" lyde: Hvis sneen knækker rundt om dig, når du bevæger dig rundt i frisk pudder, er det et rigtigt rigtigt klart tegn til at du skal stoppe, hvad du har gang i, reevaluere situationen og finde en sikrere løsning. Det samme gælder, hvis du hører tydelige, eller en tydelig, "Whoompf"-lyd. Det betyder at din vægt har været tilstrækkelig til at et begravet ”weak-layer” i sneen er kollapset. Det betyder også at havde området du står på, været stejlt nok til at der kunne gå en lavine, ville det være sket.

Hurtig temperaturstigning: Uanset, hvad starttemperaturen er, så er e hurtig og kraftig stigning i temperaturerne et tegn på fare, da snelaget ikke har haft tid til at tilpasse sig de nye temperaturer og derfor vil være ustabil. Vær altid ekstra opmærksom på den første varme dag efter snevejr.

Nylig lavineaktivitet: DET tydeligste tegn på at en given bjergside er ustabil, er hvis der har været nylig lavineaktivitet på samme type terræn (aspekt og stejlhed), som du har tænkt dig at køre. Hvis der går laviner på en lignende bjergside, kan du også godt forvente at der er en betydelig risiko for at der vil gå en lavine på den bjergside du vil køre.

 

“Din personlige lavinesikkerhed handler i høj grad om opmærksomhed på terræn, sne og vejr. Hold øje med det, og du er kommet et stort skridt tættere på den kolde øl til aprés ski”

 

I videoen kan du se og høre vores Team Rider, Nikolaj, forklare, hvad du skal gøre, hvis du bliver fanget i en lavine...

Lavinen rammer alligevel - hvad skal du gøre?

Du kan have gjort dig alle de nødvendige forberedelser og alligevel rammer uheldet. Og så er det vigtig at vide, hvordan du skal forholde dig. Hvad skal du og dine venner gøre, hvis du selv eller en af dine venner bliver fanget i en lavineulykke?

Når du har læst næste afsnit, så ved du:

  • Hvad skal du gøre, hvis du bliver fanget i en lavine
  • Hvad skal du gøre, hvis din ven bliver fanget i en lavine
  • Hvor hurtigt skal du finde din makker, hvis han bliver begravet

Hvad skal du gøre, hvis du bliver fanget i en lavine?

Råb: Hvis du mærker eller ser en lavine, som begynder at bevæge sig, er det absolut første du skal gøre at råbe, så højt som du kan: "Avalanche, avalanche, avalanche"

Forsøg at køre ud af lavinen: Hvis du mærker, at sneen begynder at bevæge sig under dig, eller du kan se et net af knækkende sne, gælder det i første omgang om at prøve at køre ud af lavinen. Dine bedste muligheder er at gøre følgende:

  • Hold god afstand mellem skiene for at have en bred platform for at have den bedste balance
  • Kør i en 45 graders vinkel ud af lavinen på tværs af faldlinien
  • Sigt efter safe spots, som er højere terræn, kanter eller lignende, hvor lavinen ikke vil tage dig med

Hvis du ikke kan komme ud af lavinen...

Kan du ikke komme ud af lavinen, så gælder det om at minimere de eventuelle konsekvenser, mens du bliver taget med, og når lavinen stopper. Det betyder, at du skal prøve at smide alt, som kan trække dig ned under sneen og virke som ankerpunkter.

TIP: Forsøg at smide ski, stave og rygsæk (medmindre det er en lavinerygsæk naturligvis).

Mens du bliver taget med af lavinen

I forlængelse af ovenstående, så er det vigtigt allerede inden lavinen når sit stop, at du forsøger at gøre alt, hvad du kan for at undgå at blive dybt begravet under lavinen. Så hvis du bliver taget med af lavinen og ikke kan komme ud af den, skal du gøre følgende.

  • Svøm med dine fødder nedad af bjerget, også kaldet "downriver position" (på ryggen, fødderne ned af bjerget, se hvor du bevæger dig hen og forsøg at rygcrawle for at sænke din fart)
  • Er du under sneen så forsøg at skabe en luftlomme ved skubbe sne væk fra dit ansigt med hænderne
  • Kæmp for at blive på overfladen ved at blive ved med at kæmpe for overfladen når du kan mærke lavinens hastighed sænkes
  • Forbliv rolig, det sparer på ilten og kan vinde dig værdifulde minutter

Hvad skal du gøre, hvis du bliver fanget i en lavine?

Hvad skal du gøre, hvis din ven bliver fanget i en lavine?

Vælg en leder

Hvis det er nødvendigt, typisk i større grupper eller komplicerede søgninger med flere begravede, kan det være en god idé at vælge en leder, som styrer søgningen. Det bør være den mest erfarne.

Ring efter hjælp

Ring til den lokale bjergredning og meld, at der har været en lavineulykke med en eller flere personer involveret, som ligger begravet under sneen.

I denne forbindelse er det vigtigt, at alle i gruppen har den fornødne viden til at kunne foretage opkaldet til bjergredningen. Det vil sige. at alle kender nummeret til bjergredningen, og at alle ved, hvor i skiområdet I kører rundt.

Lav et sikkerhedstjek

Hvis der allerede er gået en lavine, så er der også risiko for, at der kan gå yderligere laviner. Lav derfor et sikkerhedstjek, før I påbegynder søgningen. På den måde minimerer I risikoen for, at flere personer bliver fanget i efterfølgende laviner.

Få overblik over situationen

For at kunne lave den mest effektive søgning, anbefales det at få et overblik over hele situationen inden søgningen igangsættes. Find ud af, hvor mange personer, der er fanget i lavinen.

Kig efter visuelle tegn på de forulykkede. Det kan være de sidst kendte spor i sneen eller ski/stave/gear, som ligger på overfladen. Visuelle spor fra den eller de begravede er et effektivt værktøj til at finde ud af, hvor man skal påbegynde søgningen.

Få alle lavinebippere på search-mode

Sørg for, at alle i nærheden får skiftet deres lavinebippere til search-mode. Som det kan læses i "Lavinesikkerhed II - Sådan er det at blive fanget i en lavine", er det utroligt skræmmende ikke at være sikker på, om man har fanget det rigtige signal. Derfor er det vigtigt, at alle lavinebippere ryger på search-mode, inden søgningen går i gang.

Start søgningen

Start søgningen ved at bestemme søgeområde, som vil være under det punkt, hvor den forulykkede sidst, med sikkerhed, er set. Hvis det er et større område, kan det være nødvendigt at prioritere et søgningsområde på baggrund af visuelle tegn i overfladen, som eks. gear eller tydelige terrænfælder.

For at søgningen bliver så effektiv som mulig er det vigtigt, at gruppen søger på den rigtige måde. Herunder får du en guide til, hvordan du søger, sonderer og graver i en lavineulykke.

Tjekliste, som du kan tage med dig...

Her har du en guide og checkliste til lavineredning. Det er en god idé altid at have en udprintet versionen af guiden med i offpisten.

Hvor hurtig skal du være?

 

"Al statistik viser, at overlevelseschancerne ved en fuld begravelse under lavinen er 91%, hvis offeret bliver fundet og gravet ud inden for 18 minutter"

 

Det giver dig ikke meget tid til at lokalisere og redde din makker.

Ved første øjekast kan 18 minutter måske lyde af meget, men det er det ikke. Først skal redningen organiseres, der skal vurderes, om det er sikkert at gennemføre redningen, der skal ringes efter bjergredning, du skal lokalisere offeret med din lavinebipper, du skal sondere for at finde den nøjagtige position, og du skal grave personen ud.

Det giver dig ikke meget tid.

TIP: Når du træner med din lavinebipper, skal den begravede bipper være fundet inden for fire minutter.

Test dig selv: Tag lavinesikkerhedstesten!

Det her var som sagt tredje og sidste artikel i vores serie om lavinesikkerhed.

Har du hørt efter?

Ja?

Fedt - så tag vores lavinesikkerhedstest.

Hvis du har læst alle 3 lavineartikler, så burde det ikke være noget problem at få 10 rigtige!

Vil du nørde mere lavinesikkerhed?

Hvis du gerne vil nørde mere lavinesikkerhed, så har vi skrevet et væld af artikler, som går endnu mere i dybden med emnet.

Herunder får du en liste med alle vores artikler og guides, som handler om lavinesikkerhed:

Kilder

  • Avalanche Canada: Avalanche Rescue is Urgent. Tilgængelig på: https://www.avalanche.ca/tutorial/rescue/avalanche-rescue-is-urgent (Besøgt 16/10/18)
  • Avalanche Canada: What to do if caught in an avalanche. Tilgængelig på: https://www.avalanche.ca/tutorial/rescue/what-to-do-if-caught-in-an-avalanche (Besøgt 15/10/18)
  • Avalanche Canada: Companion rescue. Tilgængelig på: https://www.avalanche.ca/tutorial/rescue/companion-rescue (Besøgt 15/10/18)
  • Backcountry Access (2013): Avalanche Rescue. Tilgængelig på: https://www.backcountryaccess.com/bca-avalanche-rescue/ (Besøgt 16/10/18)
  • Haegeli, Pascal et al (2014): The effectiveness of avalanche airbags. Elsevier Ireland Ltd. Tilgængelig på: https://pdfs.semanticscholar.org/0988/07cf2ad887ef713706b3e5539e34bfd58b07.pdf (Besøgt 29/10/18)
  • Hallandvik, Linda et al (2016): Terrain classification of norwegian slab avalanche accidents. Sogn & Fjordane University college, Sogndal, Norge: http://arc.lib.montana.edu/snow-science/objects/ISSW16_P2.03.pdf (Besøgt 10/10/2018)
  • Mountain Academy: Decision methods used in North America. Tilgængelig på: http://mountainacademy.salomon.com/en/demo/1626/decision-methods-used-in-north-america (Besøgt 08/10/2018) Coverphoto: Troels Iversen (troelsiversen.com)
Föregående artikel Video: Sådan pakker du din The Douchebag skitaske!
Nästa artikel Lavinesikkerhed II: Hvordan er det at blive fanget i en lavine?

Skriv en kommentar

Kommentarer måste godkännas innan de visas

* Obligatoriska fält